Søg
0

Indkøbscontroller til XL-BYG Vorupgruppen

Til en nyoprettet stilling i økonomiafdelingen søger vi en indkøbscontroller, der med økonomisk og handelsmæssig forståelse kan sikre, at koncernen indkøber optimalt på de til enhver tid gældende leverandøraftaler.

Stillingen er placeret i økonomiafdelingen med direkte reference til økonomichefen. Som indkøbscontroller bliver du en central person i kreditorfunktionen og samtidig bindeled mellem afdelingerne Økonomi, Indkøb og Varekartotek.

Jobbet

  • Forstå komplekse indkøbsaftaler og omsætte det til effektive rutiner i de forskellige involverede afdelinger
  • Skabe forståelse og engagement hos kolleger og samarbejdspartnere for, at de økonomiske forretningsgange følges efter gældende retningslinjer
  • Undersøge hvorfor prisfejl opstår og sikre korrekt fakturering fremadrettet
  • Forbedre og udvikle håndtering af rekvisitioner, varemodtagelse og fakturamatch bl.a. gennem interne uddannelsesprogrammer
  • Opfølgning på, at der modtages kreditnota vedr. returnerede varer samt pris- / mængdefejl
  • Fakturakontrol med henblik på at sikre korrekt pris, mængde m.v., herunder tage kontakt til de leverandører, hvor der er fejl i faktureringen

Din profil

Din faglige baggrund udspringer fra en økonomiuddannelse og års erfaring fra en økonomiafdeling. Har du erfaring med kreditorbogholderi eller indkøb vil det være en fordel. Du kan begå dig på tværs i organisationen, da du som person forstår at motivere andre gennem din evne til at skabe systematik, procedurer, nøjagtighed og resultater. Du motiveres af at implementere effektive procedurer, udbedre fejl og sikre høj kvalitet i arbejdet. Du stopper ikke, før det fungerer på tværs af organisationen og i din afdeling.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling, hvor du i meget høj grad selv har indflydelse på opgaver og indhold. Du bliver tilknyttet økonomiafdelingen, hvor du får 14 engagerede og fagligt dygtige kolleger.

Lønpakken forhandles individuelt og vil afspejle dine kvalifikationer. Lyder dette som din drømmestilling, modtager vi gerne din ansøgning.

ANSØG HER

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Jens Henrik Haagensen på tlf.: 22 17 45 05 eller mail je.ha@vorupgruppen.dk.

Arbejdssted: XL-BYG Vorup, Nyborgvej 3, 8940 Randers SV

XL-BYG Vorupgruppen ejer 10 byggecentre/trælaster i Midt- og Nordjylland: Vorup (Randers), Hadsten, Ryomgård, Hadsund, Thorsø, Mariager, Farsø, Øster Tørslev, Sunds og Møldrup samt 1 BoGrønt forretning i Randers og webshoppen BygXtra.dk. Koncernen omsætter for ca. 800 mio. kr. og har ca. 350 medarbejdere. Vorupgruppen er medlem af den landsdækkende XL-BYG kæde, som omsætter for 8,5 mia. kr.


Ansøgningsfrist:
27.12.2017
Kontaktperson:
Jens Henrik Haagensen
Område:
Midtjylland
Kontaktperson tlf:
22174505