Søg
0

Dygtig sælger til farveafdelingen i Vorup

I XL-BYG Vorups malerafdeling er vi et team, der gerne sætter kulør på tilværelsen - vil du være med til det.?

Vi søger en dygtig og selvstændig sælger til vores malerafdeling i byggecentret. I XL-BYG Vorup, lægger vi vægt på, at medarbejderne yder vores kunder den bedste service ved køb fra vort brede sortiment med alt til hus, have og byggeri.

Jobbet:

Dine primære opgaver bliver:

  • Salg til og servicering af vores mange loyale håndværkere og private Gør-det-selv kunder.
  • Disponering af sortiment i malerafdelingen
  • Ansvarlig for salgsklar og spændende malerafdeling
  • Skabe kundeaktiviteter i malerafdelingen
  • Tæt samarbejde med øvrige kollegaer i afdelingen, som alle med frisk tilgang til opgaverne, brænder for deres job

Personprofil:
Vi sætter stor pris på din personlighed og erfaring og forventer, at du:

  • har kendskab fra lignende stilling eller erfaring som maler
  • har erfaring med salg og vejledning om farver, maling m.m.
  • har en relevant uddannelse som salgsassistent, maler eller lign.
  • har både stort kendskab til og interesse for produkterne
  • har ”købmandskab og salgsgen” i topform
  • som person er du opsøgende, selvstændig, seriøs og imødekommende med ”glimt i øjet”
  • er fleksibel og forandringsparat

Vi tilbyder den rigtige kollega:

En spændende og afvekslende hverdag i vores malerafdeling i byggecentret. Du bliver en del af en velfungerende, fremtidsorienteret og nytænkende organisation med korte beslutningsveje og et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Den daglige omgangstone i virksomheden er fri og uformel, og her er albuerum til at igangsætte nye aktiviteter og tiltag.

For den rette person er der tale om en spændende og udfordrende stilling, der kan være springbræt til at gøre karriere i Vorupgruppen.

Vi tilbyder naturligvis en attraktiv løn med pension og sundhedsforsikring.

Arbejdssted: er XL-BYG Vorup, Nyborgvej 3, 8940 Vorup.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef, Carsten Schneider på tlf.: 8712 6019

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning med CV og relevante bilag via nedenstående link:

ANSØG HER 

XL-BYG Vorupgruppen ejer 10 byggecentre/trælaster i Midt- og Nordjylland: Vorup (Randers), Hadsten, Ryomgård, Hadsund, Thorsø, Mariager, Farsø, Øster Tørslev, Sunds og Møldrup samt 1 BoGrønt forretning i Randers og webshoppen BygXtra.dk. Koncernen omsætter for ca. 800 mio. kr. og har ca. 350 medarbejdere. Vorupgruppen er medlem af den landsdækkende XL-BYG kæde, som omsætter for 8,5 mia. kr.


Ansøgningsfrist:
03.06.2018
Kontaktperson:
Carsten Schneider
Område:
Midtjylland
Kontaktperson tlf:
8712 6019